MeeW ekspandere forretningen, og åbner ny tech-afdeling i Århus. Efter at have ramt et rekordår for 2022, vælger direktionen at udvide forretningen, som et led i en større vækststrategi for virksomhedens 2023.
I den forløbne måned offentliggjorde direktionen, at MeeW efter at have slået årets budget for 2022, nu var til at finde i smilets by. Efter at have leveret en del udviklingsopgaver til adskillige private og offentlige virksomheder i hovedstadsområdet, søger selskabet nemlig mod det mørke Jylland mod lyse fremtidsudsigter.
Virksomheden har efter at have modtaget et temmeligt stort omfang af efterspørgelse på udviklere i østjylland, valgt at foretage en ekspansion. Udvidelsen har været på vej i noget stykke tid, men har ifølge direktøren, skulle falde på det helt rette tidspunkt:
“Vækstkurven har været eksponentiel i noget tid nu, og derfor har der også været en del interne processer der har skulle falde på plads, af hensyn til vores ansatte, før vi har kunne tænke i nye baner. Men nu står vi her endelig, klar til at realisere endnu en stor milepæl for MeeW, i vores ekspansion til Jylland.. Med vores bestyrelse og forretningsmæssige potentiale i ryggen, tror jeg oprigtigt på, at vi har forudsætningen for at blive en af de førende IT-virksomheder i Danmark “ udtaler den administrative direktør, Armin Kavousi.
MeeWs nye tech- og udviklingsafdeling er til at finde ved Ny Banegårdsgade 55 4 i Aarhus C. For nu, udgøres afdelingen af fire yderst kompetente it-folk, der dagligt er i korrespondance med MeeWs hovedkvarter, i København.