Relanceringen af OmniPods app, med Trine i front, bunder i et ønske om at skabe et socialt netværk, hvor alle i fællesskab brænder for at dele og fortælle deres historier på en ny og banebrydende måde. Man behøver således ikke at være en haj til podcasting for at gå i gang. Det kræver nemlig ikke mere end en portion nysgerrighed og gåpåmod for at hoppe med på vognen og downloade appen.
Inden for de seneste par år, har podcasting været i en rivende udvikling. Flere af de unge har omfavnet universet, og er ivrige efter at være en del af et kreativt fællesskab, hvor ideudveksling og historier er i højsædet. Ifølge DR’s rapport for medieudvikling 2020 lytter hele 44% af de 15-31-årige nu til podcasts ugentligt. For danskerne generelt, er det tal oppe på 26%. Det har OmniPod set muligheder i, hvilket har ført til skabelsen af den første reelle sociale medieplatform for podcasting.
OmniPod appen muliggør uploads af selvskabt indhold og deling af podcasts med dit netværk, og er dermed en direkte udveksling af tanker og ideer med ligesindede. Den traditionelle envejs-podcastoplevelse er derfor sløjfet til fordel for at skabe et community, hvor micro-podcasters kan udvikle, fortælle og lytte til hinandens historier.
Trine selv, udtrykker det på følgende måde:
“Der er stadig mange historier derude, som blot venter på at blive fortalt til resten af verden. Gennem OmniPod, ønsker vi at give dig en stemme, og sikre at dine historier bliver hørt. Vi ønsker at gøre podcasting til en sand social oplevelse. Man kan tænke sig en social medieplatform, hvor man via lyd kan udveksle sine historier i et fælles community.”
Trine Hoffensetz Winther, CEO, OmniPod
Du kan downloade OmniPod appen i App Store og på Google play, allerede i dag.
Kontaktoplysninger
For spørgsmål omkring platformen, henvises der CEO Trine Hoffensetz Winther på tlf. 60860506 eller mail trine@omnipodcast.com.